Min Cykel..

København (navnligt Amager) har været hård ved min cykel.
Det stakkels kræ kan ikke engang stå selv længere. Kom ned for 2-3 uger siden og fandt den væltet, med knækket støtteben og cykelkurven siddende skævt. Som konsekvens af den amputering måtte min smarte magnet-drevne diode forlygte også lade livet, efter gentagne gange, i al hast, at være blevet smadret ind i et cykelstativ.
Forskærmen også knækket af. Eller… det kom jeg selv til ved et uheld, fordi jeg prøvede at rette den lidt op. Den sad så tæt på dækket, at dette langsomt havde gnavet sig op igennem forskærmen. Jeg kender åbenbart ikke min egen styrke, det må være al den slæben-på-indkøbsposer.
Som prikken over i’et, siger den også mærkeligt, en hakkende, konstant og (for andre) yderst enerverende lyd, noget i stil med den lyd en legetøjsmaskinpistol siger. I hænderne på en hyperaktiv og voldselskende pode.
Det betyder dog at jeg sjældent har brug for min ringeklokke, folk hører mig på afstand.

Men hvorom alting er, mine forældre har tilbudt at betale en reparation af den. Det er en rimelig sweet deal for mig? Tror næsten det bedre kunne betale sig at købe en ny. Bortset fra at en ny cykel jo ville blive stjålet. Pronto.
Så hellere beholde min gamle cykel, der aldrig er blevet stjålet, på trods af at have tilbragt flere weekender på nørreport station. Endda lige ved siden af skraldespanden har den stået, uden at der så meget som lå en gammel cheeseburger/chinabox/fadøl(kop fyldt med tis?) i kurven.
Min cykel-karma er åbenbart god.