Ufrivilligt peep show

I det halve år jeg har boet i København, har jeg lykkeligt troet, at genboen kun ganske lidt, eller slet ingenting, kunne se, når jeg udførte hele mit morgenritual. Nøgen.
Lige indtil igår aftes, hvor jeg pludselig så at nogen vinkede til mig fra et af de ca. 30 vinduer jeg kan se fra mit soveværelse. Behøver jeg nævne at jeg, igen, var nøgen?
Pludselig løb det mig koldt ned af ryggen. Hvis jeg, med min nærsynethed, kunne se dem vinke, hvad var de så ikke i stand til at se?

Jeg elsker mine naked thursdays (og fridays, saturdays, sundays og alle de andre days), men det er muligvis ikke den bedste idé, min distræthed taget i betragtning. Kommer altid først i tanke om at jeg har gardiner, når jeg er anstændig igen.

Et spørgsmål står stadig ubesvaret: Øger eller forringer jeg værdien af de overforliggende lejligheder?

Reklamer

Min lørdag aften

Jeg laver absolut intet konstruktivt.

Spiser köfte (fint ord for frikadeller lavet af oksekød) rent, oser på asos’ udsalg (sortering: price low to high), og overvejer hvem der kunne lokkes over til at drikke resten af den næsten fulde flaske rødvin, der står på køkkenbordet. Indtil videre: Ingen.
Jeg har ikke haft rigtigt tøj på siden torsdag, det er umenneskeligt lang tid siden at jeg har vasket hår, og jeg ved faktisk hvem der blev stemt ud af xfactor igår.

Det der vilde studieliv min kære far altid har talt om har vist overskredet både holdbarheds- og salgsdato.
Er nødt til at gå sent i seng bare for at føle mig en lille smule i live.

 

 

Det er svært at opretholde mit image…

… som intellektuel, ambitiøs CBS-studerende når:

– Den mest afspillede playlist, for mit vedkommende, hovedsageligt indeholder Nicki Minaj, Beyoncé, Lady Gaga og Rihanna. Ikke at jeg aldrig hører andet, det gør jeg! Det siger så selvfølgelig sig selv, at jeg altid har private session slået til i Spotify, medmindre jeg hører noget hipt og trendy (Bon Iver skulle give street credit blandt de kære hipsters)

– Jeg netop er startet til Poledance (Og alle spørger om det ikke er “sådan noget strip-noget”. Det er akrobatik … På en stang). Det virker især som om mine kære forældre forsøger at skjule hønsemunden når jeg taler om “spins”, træning og de bittesmå shorts vi skal have på imens vi træner (okay, den sidste detalje blev måske mest tilføjet for at prikke lidt til villa-berlingo-montana-harmonien).

– Min lejlighed, på trods af sine 56 m2, ligner et kollegieværelse. Komplet med pizzabakker, uredt (og uvasket) seng og tomme flasker. Det er simpelthen fysisk umuligt for mig at holde orden.

Må skjule det med en pæn blazer. Og aldrig nogensinde invitere folk, der ikke allerede har været på besøg på facaden, på besøg i min lejlighed.