Det er svært at opretholde mit image…

… som intellektuel, ambitiøs CBS-studerende når:

– Den mest afspillede playlist, for mit vedkommende, hovedsageligt indeholder Nicki Minaj, Beyoncé, Lady Gaga og Rihanna. Ikke at jeg aldrig hører andet, det gør jeg! Det siger så selvfølgelig sig selv, at jeg altid har private session slået til i Spotify, medmindre jeg hører noget hipt og trendy (Bon Iver skulle give street credit blandt de kære hipsters)

– Jeg netop er startet til Poledance (Og alle spørger om det ikke er “sådan noget strip-noget”. Det er akrobatik … På en stang). Det virker især som om mine kære forældre forsøger at skjule hønsemunden når jeg taler om “spins”, træning og de bittesmå shorts vi skal have på imens vi træner (okay, den sidste detalje blev måske mest tilføjet for at prikke lidt til villa-berlingo-montana-harmonien).

– Min lejlighed, på trods af sine 56 m2, ligner et kollegieværelse. Komplet med pizzabakker, uredt (og uvasket) seng og tomme flasker. Det er simpelthen fysisk umuligt for mig at holde orden.

Må skjule det med en pæn blazer. Og aldrig nogensinde invitere folk, der ikke allerede har været på besøg på facaden, på besøg i min lejlighed.

Reklamer