Jeg var til en helt fantastisk koncert igår. Fie Lykke er ikke blot et diskret stjerneskud i musikbranchen, hun er min veninde og jeg har før haft æren af at synge hendes velkomponerede sange.
Hun skilte sig voldsomt ud fra de to andre kunstnere på Ideal Bar. Hun var akustisk og meget fynsk, især i kontrast til den elektropoppede vesterbro-stil Lotte Rose og Ivory & Gold var præget af (Jeg har intet imod elektropop, jeg er bare en sucker for akustisk musik).
Udover musikken var selskabet fantastisk, og min tillærte, københavnske dialekt gled en anelse af, til fordel for lidt fynsk syngen.
Jeg elsker København, men det var rart at få et skud af den velkendte tryghed, der både var grunden til at jeg flyttede og grunden til at jeg får hjemve.
Jeg fuckede forresten kun op en enkelt gang. En af kammeraterne havde glemt at lyne sine bukser, hvilket jeg venligt nævner. Hvad er det første jeg ser da jeg kommer hjem? Min egen lynlås. Åben. Og jeg frygter lidt at jeg har gået det halve København rundt sådan.
enterstainer 