Jeg forsøger vitterligt at være en god beboer, en god nabo/overbo, være lige så overskudsagtig  som speltmødrene i blokken.
Jeg vasker aldrig op efter kl 22, spiller ikke høj musik sent om aftenen og jeg går ikke rundt i stilletter hele dagen.
Kald mig pylret, men der er altså børnefamilier overalt i blokken. Larmer jeg, skriger de. Ingen vinder.

Jeg blev overvældet af barmhjertighed, og besluttede mig for at tage min nabos skrald med ned. Og tro mig, det er en kæmpe tjeneste når man bor på 4.
Men midt i mit samvittighedsrush, opdagede jeg, da jeg løftede posen, at den var utæt, og at der dryppede sur mælk ud.
Kunne simpelthen ikke overskue tanken om sur mælk på ren kjole, så jeg lagde posen tilbage. Akavet.

For at give kontrast til situationen, mødte jeg selvfølgelig en af ovennævnte overskudsmødre nede i gården. Og hun gav mig et hæsblæsende kompliment for min (H&M) kjole, gav sig tid til lige at smalltalke lidt og var i det hele taget bare så sød, at jeg følte mig som det mindste menneske på jorden, for ikke at have taget deres klamme affaldspose med ned.

Som om det ikke var nok, gjorde den oplevelse det klart, at det rent faktisk godt kan betale sig at se godt ud, selvom man bare skal ned med skraldet.