Hannibal og Onkel Bent

Der ligger det mest fantastiske lille sted på Amager, Østrigsgade for at være specifik. Det hedder Den Lille Café, de har billige øl, god kaffe, stamgæster, værtshusagtig holdning til betaling og den flinkeste ejer nogensinde. Og så er møblementet lige så blandet som klientellet.

Jeg har sjældent været udsat for så blandet klientel – Unge mennesker og gamle, hyggelige mænd sidder side om side, og, surprise, de gamle mænd er hits blandt de unge! Især Hannibal, der er 80, dameglad og fuld af røverhistorier, og Onkel Bent, der hele tiden vil høre opera og, med alvorlig mine, fortæller alle pigerne at de er smukke. Ejeren, Ismail, ser altid til med et grin, og advarer om at de alle sammen, ham selv inklusiv, er bandit. “ter”-endelsen er fravalgt med vilje fra min side af, for at være så tro mod hans talemåde som muligt.

Når jeg havner sådan et sted, så kan jeg lige så godt skyde en hvid pind efter “tidligt i seng, ditto op og ingen alkohol”.
Ismail gjorde det heller ikke nemmere, da han gav os resten af ølfustagens indhold, den skulle jo tømmes inden lukketid. Det var 3 liter øl, vi var 5 om at drikke det og havde i forvejen fulde glas.
Vi havde æren af Ismails selskab hele aftenen, samt placering i “VIP loungen” i baglokalet, klods op af baren.

Det var mit første besøg, og aldrig har jeg følt mig så velkomment et sted. Lige præcis det er et blødt punkt for sådan en tilflytter som mig.

Et spørgsmål står ubesvaret – er jeg sluppet for tømmermændene, eller er jeg bare stadig fuld?